Gigi Rosso har til huse i Castiglione Falletto, ikke langt fra Barolo, og drives af Maurozio og hans søn Andreas. Vingården blev grundlagt af Maurizios far Gigi Rosso, som desværre gik bort i 2018. Maurizio nåede at arbejde tæt sammen med sin far i vinmarkerne og på vingården i mere end 30 år, og han fortæller selv, at han er dybt privilegeret over at have haft så dygtig en læremester i så mange år. Gigi Rosso har selv udtalt følgende om sit syn på at skabe vin:
"I was born in the vineyards. I grew up in the vineyards.
And the vineyards are my heart and soul.
The Langhe are my home.
This land gave me a very precious gift.
As a thank you, every year, I harvest its fruits
and look after them like a mother looks after her babies.
They call me enologist, they say I'm a wine expert,
they refer to me as a pioneer.
But there's only one truth: when nature speaks I listen.
My land tells a unique story and I'm always listening."
For en del år siden, anbefalede en af vores kunder, at vi skulle besøge Gigi Rosso. Vi drog mod Piemonte og besøgte Maurizio, hvor vi hurtigt måtte sande, at ikke nok med Maurizio skaber vidunderlige vine, så er han også en spændende og inspirerende mand! Det der startede som et møde omkring vine og forretning har nu udviklet sig til et spændende samarbejde, og et fantastisk venskab.