Opdag Langhe
Vi bor på Tra Art e Querce i Monchiero, som er drevet af familien Costa; Mama Clelia, Papa Ezio, sønnike Filippo, svigerdatter Louisa samt børnebørnene. Her får vi serveret mad i verdensklasse! Ezio vil tage os med i skoven på jagt efter trøfler, som han i øvrigt vil rive ud over vores spejlæghvermorgen! Det er slet ikke utænkeligt at børnebørnene også hjælper til med serveringen – det er næsten som man er en del af hele familien Costa. På denne tur, vil der være trøfler i lange baner!


Perfekte omgivelser
Vi skal en tur til Alba og på marked i Bra, hvor der vil være mulighed for at shoppe diverse lækkerier, heriblandt de verdensberømte piemontesiske hasselnødder. Vi skal nyde en masse lækker vin og mad i blandt andre Barbaresco og den meget lille, men også meget kendte by – nemlig Barolo.
Blandt de mange vingårde vi skal besøge er blandt andre La Spinetta, Vigin, Cascina Mucci, Alberto Voerzio, Marsaglia og Gigi Rosso, som alle skaber vin i verdensklasse. Du vil hurtigt opdage at alle producenterne er dybt entusiastiske, og har en ubeskrivelig stor passion for deres levebrød, som man kun kan blive revet med af!
Praktiske informationer
Rejsen bestilles her på hjemmesiden, eller send os en mail info@piemontevine.dk.
Prisen for rejsen er kr. 12500,- pr. person.
Ønskes enkeltværelse charges kr. 1.450,- ekstra.
Depositum på kr. 1.000,- pr. person indbetales ved bestilling.
Når indbetaling er foretaget fremsender Piemonte Rejser et elektronisk rejsebevis til deltagerne.
Senest den 1.8 indbetales det resterende beløb.
På rejsen kan der max. være 18 personer, rejserne forgår altid fra mandag til fredag.
Prisen for rejsen er kr. 12.500,- pr. person i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse kr. 1.450,- ekstra
Prisen for rejsen er med alt inkluderet dog undtaget flyrejsen til Milano, Malpensa, indkøb af vine og diverse, samt beløb for hjemtagelse af indkøbte vine.
Rejsen inkluderer:
o 4 overnatninger i dobbeltværelse
o 4 morgenmad
o 5 frokost arrangementer inkl. vin og andre drikkevarer
o 4 middagsarrangementer inkl. vin og andre drikkevarer
o Besøg hos vinproducenter med vinsmagninger
o Besøg hos delikatesseproducenter inkl. smagsprøver
o Indgangsbilletter til turistattraktioner
o Al transport i Piemonte til/fra udflugter og til/fra Milano Malpensa (lufthavn).
o Transport til/fra Milano Malpensa til Danmark er IKKE inkluderet
Rejsen gennemføres ved min 12 deltagere.
Før vi tager af sted:
o Ca. 1 måned før rejsens startdato afholdes informationsmøde for rejsens deltagere.
Informationsmødet afholdes hos Piemonte Rejser i Hillerød. Datoen for informationsmødet kommunikeres til rejsens deltagere ca. 2 måneder før rejsens startdato.
Afhentning:
o Vi henter Jer i Milano, Malpensa mandag kl. 11.00 og I kommer tilbage til Milano, Malpensa fredag kl. 18.00.
Anbefaling af fly:
o Kommer I med fly fra København, Kastrup kan I med fordel booke SAS mandag fra København kl. 8.25 ankomst Milano, Malpensa kl. 10.30 og SAS fredag fra Milano, Malpensa kl. 20.05 ankomst København kl. 22.00.
Piemonte Rejser er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 2387)
Afbestiller deltageren senest 1 måned før rejsens startdato refunderes det fulde beløb. Herefter sker ingen refusion, men en erstatningsrejse kan aftales.
I det tilfælde hvor Piemonte Rejser aflyser rejsen, refunderes det indbetalte beløb.